Vi klarer alle former for reparationer, hurtigt og til faste lave priser. Er produktet let at afmontere, og kan du selv komme forbi vores værksted i Roskilde, er det altid det billigste for dig. INDEN DU RINGER: Send venligst et billede af "skaden" på mail eller SMS sammen med info om størrelse, fabrikat og det du ønsker gjort. Så kontakter vi dig med en pris og et forslag til, hvordan og hvornår vi løser opgaven. 

Vi tilbyder bl.a.
- udskiftning af markisedug
- udskiftning af snore i persienner
- udskiftning af snore i plisségardiner
- udskiftning af kædetræk i rullegardiner
- udskiftning af fjeder i rullegardiner
- udskiftning af lameller i lamelgardiner
- udskiftning af snore i lamelgardiner
- udskiftning af kæde i lamelgardiner
- udskiftning af kroge i lamelgardiner
- reparation af liftgardiner (reparation af foldegardiner), fx nyt kædesystem
- reparation af bundsøm eller sidesøm i gardiner
- reparation af gardiner, der er revet i stykker
- justering af alle typer gardiner og solafskærmning "på stedet"
- justering af markiser
- reparation og udskitning, forsikringsskader gardiner
- reparation og udskiftning, forsikringsskader markiser

Bemærk venligst, at vi ved alle former for reparation af gardiner og foldegardiner / liftgardiner kræver, at stoffet er NYVASKET. Vi sørger gerne for at vaske stoffet inden reparation. Kontakt os for nærmere info om muligheder og priser. Kig gerne forbi vores showroom i Roskilde (husk at ringe i forvejen). Vi forbeholder os ret til at afvise reparationer af stærkt snavsede produkter.

Vi reparerer IKKE produkter, som er købt i lavprisvarehuse og lignende, men udelukkende anerkendte kvalitetsprodukter produceret efter mål og købt i en gardinforretning eller monteret af en professionel. Du er altid velkommen til at ringe og høre nærmere.

Særlige vilkår ved reparation:
1. Pris kan aftales på forhånd, hvis det ønskes og er muligt at vurdere materiale- og tidsforbrug. Ellers gives en overslagspris. Opgaver som ikke på forhånd kan prisfastsættes udføres på "taksameterbasis" ud fra medgået tid, herunder kørsel.
2. Ved reparation af produkter af ældre type er der altid risiko for, at noget kan gå galt. Der kan fx være tilfælde, hvor plastdele eller andre komponenter går i stykker ved adskillelse. Dette er umuligt at tage højde for på forhånd, og vi kan ikke påtage os nogen form for erstatningspligt i den forbindelse. Går noget i stykker, udskiftes den beskadigede del med en ny tilsvarende eller lignende del, hvis det er muligt. På ældre produkter, hvor komponenter / reservedele er udgået, påtager vi os ingen erstatningspligt.
3. Ved reparation af produkter af ældre dato, hvortil der ikke findes reservedele, forbeholder vi os ret til at afvise reparationen. Såfremt det på forhånd aftales, at vi må forsøge repareation alligevel, er det altid for kundens risiko.
4. Ødelægges gardinet eller dele heraf mod forventning ved adskillelse, vil vi altid tilbyde et nyt og tilsvarende produkt til en favorabel pris. 
5. Ovenstående gælder uanset om produktet indleveres til os eller til tredjepart (producent), eller forsøges repareret på stedet af os.
6. Kunden skal som minimum betale fragt og evt. medgået tid til afmontering og kørsel, hvis en reparation viser sig umulig, uforholdsmæssig dyr eller på anden måde afvises enten af os, af tredjepart (producent) eller af kunden, fx hvis pris eller vilkår for reparation ikke kan accepteres.

UA-93950952-1